I en argumentationsanalyse gælder det om at undersøge en argumentation nærmere. Det gør man ved at dele argumentationen op i mindre enheder og gå dem efter i sømmene. Formålet kan være at vurdere om et argument holder. Bliver der for eksempel fremført begrundelser, eller er der bare tale om postulater? En enkel argumentationsanalyse vægter følgende aspekter af en argumentation:

• Påstand: Hvad er (helt kort formuleret) afsenderens holdning? Hvad vil afsenderen have at modtageren skal mene/synes?
• Belæg: Hvilke begrundelser (= belæg) fremfører afsenderen for sit synspunkt? Hvis afsenderen ikke fremfører nogle begrundelser for sin sag, er det ikke et argument. Så er der i stedet tale om et postulat.

 

For at styrke sin argumentation kan afsenderen for eksempel benytte styrkemarkører, rygdækning eller gendrivelse:

• Styrkemarkør: Understreger afsenderens holdning ved at indføje ord, der forstærker meddelelsen/budskabet. Et eksempel: ”Det er helt utroligt vigtigt, at vi netop nu sørger for at undgå…”
• Rygdækning: Er med vil at vise, at afsenderen ikke er alene, men at der er opbakning til afsenderens holdning eller tolkning af virkeligheden. Det vil typisk være i form af statistisk materiale, videnskabelige undersøgelser, tal, rapporter og lignende.
• Gendrivelse: Er en indbygning af modstanderens argumentation, så man allerede fra start tager højde for den modstand, man kan møde. Eksempelvis: ”Selvom nogen nu vil hævde, at det er en alt for langsommelig proces, er jeg af den overbevisning, at…”

 

Opgave:
I filmen møder Anwar Congo Adi Zulkadry, som han i fortiden har begået mord sammen med. I en scene, hvor de sidder sammen og fisker, taler de om den betydning, fortiden har for deres nutid.

 
• Se scenen i klippet nedenfor.
• Lav en argumentationsanalyse, hvor fokus er på centrale påstande og belæg i scenen.
• Diskutér hvad de hver især forsøger at fortælle hinanden gennem samtalen.
• Hvilken rolle spiller valget af location, samt det at de er i færd med at fiske, for oplevelsen af scenen?

 

 

Opgave:
I en vigtig scene kommer en minister fra den indonesiske regering, Sakhyan Asmara, for at give sin støtte til eksbødlernes filmoptagelse af massakren i 1965 på indbyggerne i landsbyen Kampung Kolam.

 
• Se scenen, hvor Sakhyan Asmara kommer for at overvære optagelserne, i klippet nedenfor.
• Undersøg Sakhyan Asmaras argumentation, da han efter at have overværet optagelserne taler til “skuespillerne”.
• Hvad siger han til instruktøren Joshua Oppenheimer?

 

 
 
Af Mimi Olsen, dansklærer på Hvidovre Gymnasium