Hvordan kan det være, at det at være kineser eller kommunist kan forbindes med noget negativt? En psykologisk forklaring er, at mennesker har en tendens til at dele omverdenen op i kategorier og vurdere dem ud fra deres tilhørsforhold til en bestemt kategori. At kategorisere omverdenen er at skabe sammenhæng. Kategorisering sker blandt andet gennem sproget, for eksempel når man bruger sociale kategorier som nationalitet, etnicitet eller politisk tilhørsforhold.
 
I Indonesien afspejlede sociale kategorier som ‘kommunist’, ‘muslim’, ‘kineser’ ikke blot sociale, politiske og religiøse grupperinger i samfundet, men de respektive grupper knyttede også hver især positive eller negative følelser til ind- og udgrupper. Nogle af disse grupper kæmpede om politisk indflydelse og magt både lokalt og nationalt (fx kommunister og muslimer), så gruppernes opfattelse af hinanden var i høj grad historisk og kulturelt bestemt. Mennesker oplever og fortolker sociale situationer, og der er et samspil mellem sociale processer og indre psykologiske processer, som i sidste ende afgør, hvordan den enkelte handler.

 

Mennesker er helt overordnet sociale væsener, som i høj grad definerer sig selv i forhold til andre mennesker. Ifølge Tajfel og Turners social-identitetsteori formes sociale identiteter især gennem social interaktion med andre. Teorien bygger på den antagelse, at et af de vigtigste særtræk ved menneskers forsøg på at forstå deres eget tilhørsforhold til den sociale omverdenen netop er processen med at inddele omverdenen i kategorier som “dem” overfor “os”. Denne kognitive proces, hvor mennesker inddeles i forhold til socialt tilhørsforhold, er med til at forme den enkeltes bevidsthed om, at man selv er en del af bestemte sociale grupper. Dette internaliseres og bliver en del af ens identitet og selvopfattelse.

 

Menneskers oplevelse og fortolkning af sociale situationer baseres blandt andet på mentale forestillinger (eller kognitive skemaer), og der er tale om et samspil mellem indre automatiserede psykologiske processer og sociale processer. Social identitetsteori er baseret på tre centrale kognitive processer, nemlig:

• kategorisering i hhv. indgrupper og udgrupper
• identifikation med indgruppen (social identitet)
• sammenligning mellem indgruppe og udgruppe. Normalt opfattes udgruppen negativt, mens indgruppen opfattes positivt, blandt andet fordi man har behov for et positivt selvbillede.

 
Kategorisering kan resultere i stereotype opfattelser af udgrup-
pen, og at medlemmer af udgrupper ikke opfattes som enkelt-
individer, men som ‘ens’.  Man taler om ‘jøden’ eller ‘kommuni-
sten’, dvs. man skærer alle over én kam. Der er ikke længere
tale om individer, men om en ‘kategori’ – stereotypen. Katego-
risering af individer medfører af samme grund, at man tror, at
alle i den pågældende kategori har de samme egenskaber, for
eksempel at “en kommunist er ude på at undergrave landets
sikkerhed” eller “man kan ikke stole på kommunister”, hvilket
kaldes at lave illusoriske korrelationer.
 
Bestemte grupper kan opleve at blive stigmatiseret, dvs. være
udsat for negativ kategorisering, for eksempel på baggrund af
deres etniske, religiøse eller politiske tilhørsforhold. Stigmatise-
rede grupper opfattes meget negativt af andre, og udelukkelsen fra det sociale fællesskab og andres negative opfattelse af en påvirker den enkeltes fysiske og psykiske trivsel. Stigmatisering
af bestemte grupper kan forstærkes af sammensværgelsesteorier, som indgår i den daglige sladder mellem folk. Da de fleste har en tendens til at tro på det, som bekræfter deres egen opfattelse, forstår man hvilken rolle propaganda kan have i at skabe ‘farlige forestillinger’ i folks hoveder.

 
Stereotype forestillinger om andre kan deles af en større gruppe, sådan som det skete med jøderne i Nazi-Tyskland – såkaldte sociale repræsentationer. Stereotype forestillinger og især fordomme om andre sociale grupper, kan i sidste ende føre til diskrimination, dvs. aktive handlinger foretaget mod en bestemt social gruppe. I Indonesien sørgede en massiv antikommunistisk kampagne i 1965 for at tegne et meget negativt billede af kommunister og gav dem skylden ikke bare for mordet på generalerne, men også for at ville undergrave landets sikkerhed. Rygter og propaganda skabte i løbet af et par uger efter det mislykkede kup den 1. oktober en opfattelse hos folk om, at kommunister var ansvarlige for alle problemer i landet. Grundlaget for nedslagtningen af kommunister var hermed lagt, og allerede i begyndelsen af oktober fandt de første mord sted i provinsen Aceh i det nordlige Sumatra.
 
Socialpsykologerne Eliot Smith og Diane Mackie mener, at det ikke er nok blot at se på de kognitive aspekter af forholdet mellem sociale grupper. De mener, at man bedst kan forstå sociale processer mellem grupper, hvis man også inkluderer gruppemedlemmernes fælles følelser for hhv. indgruppen og udgruppen. Det er altså ikke kun kategoriseringen af grupper, der spiller en rolle i forståelsen af, hvad der motiverer grupper til at handle på bestemte måder i forhold til hinanden. Følelser som had og foragt kan sammen med de negative opfattelser af bestemte grupper være en del af motivationen for at forfølge dem – eller slå dem ihjel.

 

FAKTA: Siden folkemordet har mange overlevende kommunister, ægtefæller til kommunister og efterkommere af overlevende kommunister siddet i fængsel under umenneskelige forhold i årevis. Disse politiske fanger – og mange som blev anklaget for at være kommunister – har oplevet diskrimination i årevis, fordi de blev stemplet som ‘utroværdige’ og ‘dårlige borgere’. Af samme grund har de haft problemer med at blive accepteret i samfundet og få job som fx lærere eller i hæren. Dette skyldes bl.a., at deres identitetskort indtil 2005 viste, at de havde været politiske fanger. Selv børn rammes af forfølgelse. Hvis man er kategoriseret som ‘barn af kommunist’, er man et legitimt offer for mobning og mishandling rundt omkring i Indonesien.

 

 
Opgave:

• Se ovenstående klip og diskutér, hvordan kategorier som ‘statsfjender’ og ‘helte’ kan være med til at påvirke folks opfattelse af sig selv og hinanden.
• Hvilke betydning kan sociale kategorier som ‘kommunist’ eller ‘jøde’ ifølge din psykologiske viden få i forhold til diskrimination?

 

 

Opgave:

• Gennemse klippet ovenfor og diskutér på baggrund af din psykologiske viden, hvordan Anwar og de andre opfatter hhv. sig selv og kineserne. Diskutér også om det kan være den eneste årsag til, at kineserne afpresses?

 
 

Af Jette Hannibal, psykologilærer på Nørre Gymnasium