BØLGEMODELLEN

Den hyppigst anvendte dramaturgiske model på dokumentarfilm kaldes bølgemodellen. Princippet bag modellen er, at man ved gengivelse af virkeligheden ikke er i stand til at orkestrere et dramatisk forløb, der som i spillefilm skal stige i intensitet og ende i et klimaks samtidig med, at man skal bibringe publikum oplysninger. Disse oplysninger bidrager ikke nødvendigvis til den dramatiske fremdrift, men er nødvendige for, at publikum får de nødvendige faktuelle oplysninger. Man kan i relation til filmen godt finde disse mellemspilsepisoder i blandt andet interviewsekvenser, samt i klippet fra tv-udsendelsen.

Opgave:

• Find eksempler på dramatiske episoder/højdepunkter i filmen, der afløses af faktuelle mellemspil.
• Hvor mange højdepunkter er der tale om, og hvordan bidrager oplysningerne i mellemspillene til publikums forståelse af forholdene i Indonesien?
• Kan man med udgangspunkt i de filmiske og lydlige virkemidler vurdere de dramatiske højdepunkters intensitet?

 

 

PLOT-POINT-MODELLEN

Plot-point er en dramatisk model, udviklet af amerikaneren Syd Fields, som oftest anvendes som et skematisk udtryk for en spillefilms opbygning. De enkelte plot points kan bedst beskrives som vendepunkter i historien og ligger i relation til en 120 minutters produktion (en standard mainstream film). Vendepunkterne fungerer som begivenheder, der sender handlingen i en ny retning. De to plot points er således voldsomme dramatiske begivenheder, mens man ved midtpunktet plejer at sige, at her sker det værst tænkelige for hovedkarakteren. Klemmer er svagere begivenheder, som giver knap så voldsomme dønninger i handlingens udvikling. Da biografversionen af The Act of Killing er næsten lige så lang (115 minutter) og ender i et afsluttende dramatisk klimaks/forløsning, kunne det være et fint eksperiment at lade plot-point-modellen danne udgangspunkt for en beskrivelse af vendepunkterne i det dramatiske forløb. Modellen er skematisk, og det er ikke ren matematik at anvende den. Man kan derfor med fordel bruge et +/- par minutter på hver side af vendepunkterne.

Opgave:

• Hvis Anwar er filmens hovedkarakter, er konflikten hans indre kamp med sin samvittighed. Plot points er derfor de tidspunkter, hvor der sker afgørende ting i Anwars udvikling. Bestem hvilke sekvenser, der hører til henholdsvist præsentation, konfrontation og resolution.
• Prøv at kigge på filmens tidskode, idet du med udgangspunkt i modellen identificerer filmens vendepunkter. Stikord i den forbindelse kan være: Anwars debut som skuespiller, Adis ankomst, Adis afvisning af forbrydelse, offer med åbne øjne (Anwars mareridt), massakren i landsbyen. Husk, at det ikke nødvendigvis er de fiktive forløb, som repræsenterer filmens vendepunkter.

 

 

BERETTERMODELLEN

Endelig er der den klassiske berettermodel, udviklet af svenskerne Seth og Olsson. Berettermodellen er bygget op omkring en spændingskurve, som har en stigende intensitet frem mod filmens klimaks, idet handlingen gennemgår syv faser. Berettermodellen ser således ud:

 
 

Opgave:

• Prøv at arbejde med filmens forløb i forhold til berettermodellen, idet du beskriver, hvor de enkelte sekvenser i filmen afgrænser hinanden.
• Argumentér for, at man kan se udviklingen i det dramatiske forløb ved en eventuel intensivering af de filmiske og lydlige virkemidler. Definér hvordan.
• Hvorfor kan man, i lighed med ved plot-point-modellen, argumentere for at bruge berettermodellen i den dramatiske struktur?
• Kan man, jævnfør filmens slutning, tale om klimaks eller antiklimaks? Argumentér for hvorfor/hvorfor ikke.

 

 
Af Morten Skourup, mediefagslærer på Ørestad Gymnasium