FORTÆLLEFORMER

En films idégrundlag tager udgangspunkt i den historie, som filmens afsender ønsker at fortælle. Grundlaget for alle fortællinger tager udgangspunkt i tre fortælleformer:

• Myten: Arkeplots/universelle historier bygget over sammenstødet mellem (repræsentanter for) Gud og djævelen. Der er tale om mødet mellem det gode og det onde, som kan spilles ud i uendelige variationer, og vi kender det fra for eksempel eventyrfilm som Ringenes Herre, men også mere ”almindelige” typer som James Bond medvirker i en mytefortælling. Fælles for vores gode helte er, at de kæmper en kamp mod noget ubestridt ondt, og at de er udstyret med guddommelige kræfter fra en stærk giver, idet dennes objekt er at udrydde ondskaben og give fred og frihed til menneskeheden.
• Fablen: Arkeplots/universelle historier bygget over moralske fortællinger, hvori mennesket prøver at gøre det rigtige. En fabel er en universel (det vil sige til enhver tid og ethvert sted) moraliserende historie om vores liv her på Jorden. Belønningen sker i denne verden i form af berømmelse, prinsessen og det halve kongerige. Mens heltens belønning i myten er et mere overordnet ædelt mål, sker belønningen i fablen via mere jordnære objekter. Fablen om Klods Hans er et godt eksempel, og i filmverdenen er der karakterer som Stanley Ipkiss (Jim Carrey) i The Mask. En fabel har en moralsk læresætning indbygget som for eksempel ”den mere kloge snyder den mindre kloge”, ”alle er gode til noget, det gælder bare om at finde ud af hvad”, ”sammen er vi stærkest” og så videre.
• Dagliglivshistorien: Henter sine idéer fra virkeligheden på bestemt tid og sted. Det er hverdagens historier om livet fra fødslen til døden, om barndom, ungdom, forelskelse, familieliv, arbejde i krig og fred, alderdom og sygdom. Dagliglivshistorien kan udspille sig i tre former, som er: 1. Dokudrama: Genindspilning af historiske begivenheder med skuespillere, 2. Dramadok: Skuespillere i fiktive, men sandsynlige historier – altså det, som vi som almindelige mennesker kan komme ud for i hverdagen, og 3. Fakta: Virkelighedens aktører og kulisser – den klassiske dokumentarfilms motor.

 

I The Act of Killing er der ingen tvivl om, at den overordnede kontrakt er dagliglivshistorien, idet de medvirkende for det meste optræder som sig selv i deres eget miljø, og at de også medvirker til at lave genindspilningerne. Man kan dog også argumentere for, at fortællingens kompleksitet i The Act Of Killing er, at man tyer til de mere fiktive former for idégrundlag.

 

Opgave:

• Prøv med baggrund i ovenstående beskrivelser af idégrundlag at sætte nogle af filmens sekvenser ind i rammerne for henholdsvis myte, fabel og dagliglivshistorie.
• Hvilken effekt har det på seeren, at der ikke er klare overgange mellem anvendelsen af forskellige idégrundlag – altså hvorfor tror du, at vi ikke får forklaret meningen med drømme og reenactmentscener?
• Hvorfor tror du, at det har været nødvendigt for instruktøren at arbejde med de forskellige idégrundlag?
• Diskutér om man kunne have struktureret og instrueret fortællingen på en anden måde og hvad det ville have betydet for forståelsen af filmens budskab.

 

 

Af Morten Skourup, mediefagslærer på Ørestad Gymnasium