Instruktøren Joshua Oppenheimers fokus i filmen er på bødlerne – eller gerningsmændene, deres forklaring, deres syn på sig selv, og deres liv efter myrderierne. Oppenheimer forsøger ikke at placere skyld i filmen, men hans spørgsmål til gerningsmændene lægger til tider op til, at de overvejer, hvad de har gjort. Angrer de? Eller synes de, at det er helt i orden?

 

“At slå ihjel er den værste forbrydelse, man kan begå.
Så pointen er at finde en måde at undgå at føle skyld.
Det handler om at finde den rette undskyldning.”
- Adi

 

MORAL OG MORALSK FRAKOBLING – HVORDAN HÅNDTERER GERNINGSMÆND DERES ONDSKABSFULDE HANDLINGER?

Socialpsykologen Albert Bandura mener, at menneskers handlinger reguleres af et indre moralsk system. Dette system gør os i stand til selvregulere på baggrund af forestillinger om mulige konsekvenser. Man vælger at gøre ting, som giver en tilfredstillelse og en følelse af selvværd, og man lader være med at foretage noget, der er negativt for ens selvfølelse.

 
Menneskers værdier og normer spejler det omgivende samfund, og moralske standarder indlæres blandt andet ved at se, hvad andre gør og belønnes for (modelind-
læring). Man kan vælge at handle i overenstemmelse med moralske standarder, eller man kan ‘frakoble’ dem for at kunne udføre ‘onde handlinger’.

 
Ifølge Albert Bandura udfører mennesker normalt ikke moralsk forkastelige handlinger uden først at retfærdiggøre dem over for sig selv gennem det, han kalder kognitiv omstrukturering, dvs. en ændring af deres mentale forestillinger om, hvad der er personligt og socialt acceptabelt i den pågældende situation (moralsk frakobling).
 
De psykologiske processer i moralsk frakobling kan blandt andet omfatte:

• Den onde handling retfærdiggøres eksempelvis gennem eksempler på fjendens farlige og undergravende virksomhed.
• Ansvarsfralæggelse, eksempelvis ved at sige, at man blev tvunget til det, eller at regeringen har ansvaret.
• Ofret dehumaniseres (umenneskeliggøres), så man ikke behøver vise normale menneskelige hensyn over for dem. Dehumanisering medfører reduktion af medfølelse og begrænser ens moralske ansvar.
• Ofret gøres selv ansvarligt for sin skæbne, for eksempel ‘han var kommunist’
• Omskrivning af handlinger så de fremstår mindre alvorlige, eksempelvis ved at kalde dem noget andet.
• Sammenligning med værre eller lignende overgreb, så ens onde handlinger gøres ‘almindelige’ og bagatelliseres.

 
Opgave:

• Se de to nedenstående klip fra filmen med Adi.
• Hvordan retfærdiggør Adi sine onde handlinger? Hvilke eksempler giver han?
• Hvilke normer og retningslinjer følger Adi, og hvilken begrundelse giver han?

 

 

 
Opgave:

• Se de to klip fra filmen nedenfor.
• Hvordan forklarer Anwar Congo ‘gangsternes’ modstand mod kommunisterne? Kommentér hans bemærkning om at slå ihjel ‘på en glad måde’ og det, han siger dernæst. Hvad viser dette om hans psykologiske tilstand?
• Hvad var Ibrahim Siniks opgave ifølge ham selv – og hvorfor?

 

 

 
Opgave:

• I hvilket omfang giver teorien om moralsk frakobling en rimelig forklaring på gerningsmændenes handlinger og deres efterfølgende forklaringer? Begrund dit svar med udgangspunkt i teorien og eksempler fra klippene. Inddrag eventuelt også Staub i din argumentation.
• Diskutér med udgangspunkt i andre eksempler fra filmen, om Adis opfattelse af ‘moral’ er hans egen personlige eller noget samfundsbestemt.

 

 

Af Jette Hannibal, psykologilærer på Nørre Gymnasium