For at skabe dramatisk fremdrift i en historie, benytter afsenderen sig af forskellige tricks til at ryste og engagere seeren. Det er således på historiens B-niveau vigtigt at indlægge og fremhæve scener, der tjener til at hjælpe seeren med at identificere sig med de medvirkende. Med en fælles betegnelse kalder man disse for fremdriftskomponenter, idet man normalt taler om seks forskellige:
 

• Konflikt er næsten altid til stede i en historie, idet der, jævnfør aktantmodellen, altid er et handlende subjekt, som i kamp med en modstander og med hjælp fra hjælperne prøver at tilvejebringe en form for objekt.
• Hindring er den form for modstand af fysisk eller psykologisk karakter, som subjektet støder på i vedkommendes kamp for at opnå objektet.
• Komplikation er de knaster, der lægges ind i fortællingen for at skabe dramatiske vendepunkter og sende handlingen i en ny retning.
• Forventning er små hints til publikum om, at noget bestemt er under opsejling i fortællingen, idet man ved at skabe dramatisk sammenhæng sørger for, at seeren regner handlingen ud.
• Varsel er lidt mere abstrakte episoder eller scener, som skal pirre seerens forforståelse af, hvad der kunne komme til at ske.
• Tidsfrist er noget, som subjektet skal nå inden for et bestemt tidsrum, såfremt vedkommende vil opnå objektet.

 

Det er ikke sikkert at alle disse fremdriftskomponenter er til stede i samme film, men mange af dem er der og indimellem blandes de sammen, idet en konflikt jo eksempelvis forstærkes af en komplikation.

 

I The Act of Killing er det ved en analyse muligt at fremhæve disse fremdriftskomponenter, idet de i modsætning til en decideret spillefilm kan virke mere skjulte. Dette gælder for eksempel for fremdriftskomponenten konflikt. I relation til andre beskrivelser af forbrydelser mod menneskeheden adskiller situationen sig i Indonesien ved, at ingen gør sig specielt umage for at skjule noget. Der ligger således ikke en stor ydre konflikt i historien, idet disse forbrydelser nærmest fejres, samtidig med at der heller ikke sker nogen konfrontation mellem Anwar og hans ofre. Konflikten bliver derfor den kamp, som foregår inde i Anwars hoved, idet konfrontationen er mellem hans gerninger, deres betydning i det nuværende indonesiske samfund og Anwars undertrykte og gryende samvittighed. I forhold til ”normale” film med en ydre, umiddelbar og tydelig konflikt, skal seeren på fortællingens C-niveau regne den indre konflikt ud over en meget lang periode – ja, næsten hele filmens handlingsforløb, hvilket gør det til en udfordring at se The Act of Killing. Men da hele præmissen er bygget op over denne konflikt, er det vigtigt at se og identificere denne fremdriftskomponent.

 

Andre fremdriftskomponenter synes mere umiddelbare at få øje på, idet omverdenens modstand mod forsoning er en klar hindring for Anwars projekt, hvorfor de også udgør en komplikation i fortællingen. Således stærkt fortalt i mødet med Anwars gamle ven og våbenbroder, som slet ikke lider de samme kvaler som Anwar. Forventning og varsel er måske også mere skjulte, men her er det vigtigt at indlæse medbetydningen af de settings, som man har valgt at filmen skulle foregå i.

 

Opgave:

• Find flere eksempler på fremdriftskomponenter, idet du gør rede for, hvor i filmens forløb de fremtræder, samt hvordan de filmiske og lydmæssige virkemidler medvirker til at iscenesætte disse.
• Hvilke settings medvirker som deciderede fremdriftkomponenter? Stikord: Storcenter, forretningslokale, tomme gader og pladser.

 

 

Af Morten Skourup, mediefagslærer på Ørestad Gymnasium