I starten af The Act of Killing ser vi Anwar Congo besøge Syasmual Arifin, der er Nordsumatras guvernør og dermed en særdeles magtfuld mand. Vi får at vide, at Anwar har passet guvernøren, da denne var barn. Ved besøget udtaler Syasmual Arifin følgende:

”Ordet ‘gangster’ kommer af det engelske ‘free men’.
Unge bøller vil have frihed til at gøre ting, selv uetiske ting.
Men hvis vi forstår at arbejde med dem – behøver vi kun at dirigere dem.”
- Arifin

FRIHED

I politisk filosofi opererer man med to forskellige frihedsdefinitioner – positiv og negativ frihed. Den positive frihed handler om at være i stand til at udleve sit potentiale, mens den negative handler om frihed fra tvang.

 

Ifølge den engelske filosof Thomas Hobbes (1588-1679), der ellers generelt kan siges at definere frihed negativt, er det nødvendigt for mennesker at underkaste sig en hersker/en suveræn gennem en samfundspagt. Kun således kan man sikre sig mod alles krig mod alle, der ellers ville præge samfundet i kraft af menneskers begær og kamp om ressourcerne. Suverænens vigtigste opgave er at opretholde freden og dermed sikre menneskenes overlevelse.

 

Opgave:

• Hvilken form for frihed taler Arifin om i citatet ovenfor?
• Hvem har udtalelsen/holdningen konsekvenser for?
• Er Arifin en god “suveræn“?

 

Læs mere om frihedsbegrebet i Gyldendals Store Danske.
 
 

UDDANNELSE

Senere i filmen beskriver Anwar Congo sig selv på denne måde:

 

“Jeg er gangster. En fri mand. En biograf-gangster.
Uden nogen uddannelse.
Et menneske, der er droppet ud.”
- Anwar Congo

 

Opgave:

• Redegør for dilemmaet i artiklen “Dilemma: Skal kriminelle tilbydes uddannelse i stedet for fængsel?” og diskuter det.
  Læs artiklen her.
• Sæt begge ovenstående to citater (Anwars og Arifins) i relation til artiklens pointer.
• Diskuter relevansen af uddannelse på baggrund af ovenstående. Inddrag andre iagttagelser fra filmen fx omkring organisationen Pancasila Youth og perspektiver pointerne til frihedsdiskussionen.

 
 

EFTERLIGNINGER

I forbindelse med, at Herman Koto stiller op til valget, ser vi ham efterligne USA’s præsident, Barack Obama, som han ser i fjernsynet. Efterligning er i det hele taget et genkommende motiv i filmen – Herman efterligner ved mange lejligheder Anwar, der på sin side var inspireret af amerikanske film i sin praksis som gangster og torturbøddel. Vi ser også Anwars børnebørn, der får lov at se de voldelige fiktionsklip med deres bedstefar, og erfarer, at den ene af dem har brækket benet på en ælling.

 

Opgave:

• Se de to scener i klippene nedenfor.
• Diskutér efterligningsmotivet og brug det som perspektivering i forhold til spørgsmålet om uddannelse eller straf. Redegør for de pligt- og nytteetiske implikationer ved begge dele (se afsnittet Pligt- og nytteetik).

 

 

 

 
Af Jakob Kowalski, filosofilærer på Odense Katedralskole