INDONESIEN EFTER THE ACT OF KILLING

generalpicks-6
INDONESISK FILMCENSUR OG KAMPAGNEARBEJDET MED THE ACT OF KILLING

 

Før film kan vises offentligt i biografer i Indonesien, skal de gennem et politisk censureringssystem. Hvis en film her bliver bandlyst, betyder det, at det er kriminelt at vise den og endda at eje en kopi af den. Eftersom The Act of Killing på flere niveauer udstiller den måde, hvorpå det indonesiske regime gennem tiden har forholdt sig til de vigtige historiske begivenheder, der fandt sted omkring folkedrabet i 1965-66, frygtede filmskaberne, at dokumentarfilmen ville falde under den indonesiske censur og dermed ikke få mulighed for at blive vist offentligt i landet. Derfor førte de, i samarbejde med blandt andet aktivister, menneskerettighedsorganisationer og akademikere, en massiv kampagne, hvor de i hemmelighed arrangerede og afholdt en lang række forevisninger af filmen flere steder i Indonesien. I dag ligger filmen offentligt tilgængelig på indonesisk på YouTube, og den bliver fremvist i vid udstrækning på blandt andet indonesiske universiteter, skoler og til privatarrangerede filmfremvisninger.

 

Læs mere om kampagnearbejdet i Puma Impact-rapporten om The Act of Killing. Rapporten er udarbejdet af dokumentarfilmsorganisationen BritDoc, og den fokuserer på det arbejde, der blev gjort for at få filmen til at række længst muligt ud i Indonesien og omverdenen, samt hvilken indflydelse, filmen deraf har fået.

 
 

 
generalpicks-47
FILMEN SOM UDGANGSPUNKT FOR SAMTALE

 

I artiklen “Det iscenesatte demokrati”, der blev trykt i Politiken i april 2014, sætter journalisten Dorrit Saietz fokus på, hvordan filmen er blevet en banebrydende samtalegenstand for det ellers stærkt tabuiserede folkedrab. Filmen bliver stadig set af flere og flere indonesere, og den har skabt stor debat omkring den måde, hvorpå man i landet har ført demokrati, straffrihed og historiefortælling siden begivenhederne i 1965-66. Andreas Harsono fra den indonesiske del af organisationen Human Rights Watch udtaler sig i artiklen om filmens betydning for landet:

 
 
 

The Act of Killing har, siger Andreas Harsono,
punkteret voldens trykkedel og lukket et pust damp ud.
Den har brudt den officielle tavshed om myrderierne.
Den åbner øjnene på en ny generation, som er opvokset
med de officielle skolebøger og propagandafilm.”

 
 
 

 
TheActOfKilling (16 of 56)
INDONESISK PRESSE DOKUMENTERER FOLKEDRABET

 

Da The Act of Killing udkom i Indonesien i 2012, publicerede et af landets største nyhedsmagasiner, Tempo Magazine, et 75 sider langt specialtillæg dedikeret til filmen. Magasinets redaktører ville undersøge, om historien om Anwar Congo og co. var et unikt tilfælde, eller om lignende historier om pralende mordere gik igen andre steder i Indonesien. De sendte omkring 70 journalister, fotografer og researcharbejdere ud i hele landet, som alle vendte tilbage med dokumentation på, hvordan mordere fra dengang stadig lever overalt i landet, frygtede i lokalsamfundene og skamløse i forhold til det folkedrab, de selv var med til at udføre.