Når vi arbejder med film i historiefaget, skal vi som med alt andet overveje, hvordan materialet anvendes. Kan vi bruge en film som en slags levende historiegrundbog, hvor vi mere eller mindre ukritisk lader os oplyse, fordi vi har tillid til den historiske fremstilling? Eller skal vi opfatte filmen som en historisk kilde, der bør underkastes traditionel kildekritik?
 

Hvis vi anvender en film som kilde, vil vi ofte anvende den som levn. Vi interesserer os for, hvad filmen siger om sin egen samtid. For eksempel kan man undersøge, hvilke fremherskende værdier, vi ser i Ridley Scotts Kingdom of Heaven fra 2005, set i lyset af terrorangrebene i New York City og Washington D.C. i 2001. Filmen skildrer tiden op til og under Det tredje korstog i slutningen af 1100-tallet, men vi er interesserede i, hvilke værdier, der ligger i filmen i tiden omkring dens udgivelse. Her kan vi for eksempel undersøge, hvordan sympatien er fordelt i filmen: Hvem er gode og hvem er onde? Og er det fremstillet sort/hvidt, så de gode er fejlfri, mens de onde nærmest er mørkets tjenere? Hvordan er magtfordelingen, og hvordan fremstilles de magtfulde?

 

Desuden vil vi være særdeles interesserede i at fastslå afsender/modtager-forholdet, hvilket kan være svært, når man har med film at gøre. Film er dyre at producere, og filmens værdier, virkemidler og indhold påvirkes i flere led i produktionsprocessen. For nogle film kan vi sige, at instruktøren er den vigtigste at nævne som afsender, mens andre måske især er formet af især produktionsmiljøet og salgshensyn. For eksempel er det vel ikke urimeligt at hævde, at man har særlige hensyn at tage i forhold til en Hollywood-blockbuster? Her er modtagergruppen stor, og det er nødvendigt at diskutere hvem filmen ønsker at nå.

 

Opgave:
Diskutér hver af nedenstående genrer:

• Kan vi typisk stole på fremstillingen og dermed anvende dem som en historiegrundbog i levende billeder? Hvad skaber troværdighed/utroværdighed?
• Kan vi anvende filmen som en historisk kilde? Giv (eventuelt tænkte) eksempler på, hvad en film kan bruges til som kilde.

 
Eksempler på filmgenrer, der kan have interesse for historiefaget:

• Autentiske optagelser. Først fra ca. 1890’erne, fx Zapruder-filmen, hvor John F. Kennedy bliver skudt, historiske taler mv.
• Biografiske film (biopics), fx Elizabeth (1998)
• Historisk (melo-)drama, fx Gone with the Wind (1939)
• Periodefilm/kostumefilm, fx Master and Commander (2003)
• Historisk dokumentar: Autoritativ/forklarende/dybdeborende dokumentar. Ofte fremtrædende virkemidler som f.eks. underlægningsmusik, suggestive sammenstillinger via klipning,
• Tendens: Flere rekonstruktioner/mere dramatisering. Oftere en markeret dramaturgi med gode vs. onde personer, fokus på konflikt, tilbageholdelse af viden mv. for at skabe fremdrift.
• Dokudrama: Baseret på historisk stof med fiktionens dramaturgi, dvs. blanding af fakta og fiktion, typisk aktuelle emner (sensationsstof), fx The Rise and Fall of Oliver North (1989) og Oliver Stones JFK (1991)
• Beredskabsfilm: Fx Charles Chaplins The Great Dictator (1940), Why we fight (1942-45) af Frank Capra og Commando Duck (1944) af Jack King.
• Propagandafilm

 
 
Af Mikkel Randløv, historielærer på Nørre Gymnasium