AKTANTMODELLEN

I de fleste fiktionsfilm og i mange performative dokumentarfilm opererer man med begrebet; et dramatisk behov. Det dramatiske behov er et udtryk for det mål, som filmens hovedperson gerne vil opnå og som ofte resulterer i en konflikt, da hovedpersonen møder en enten ydre eller indre modstand i vedkommendes kamp for komme frem til målet. Man taler derfor om en enten indre eller ydre konflikt. I The Act of Killing lever hovedpersonen Anwar et tilsyneladende behageligt og sorgløst liv; han er en helt i lokalsamfundet og hygger sig med sine venner. Der er således ikke nogen ydre konflikt – i hvert fald ikke i begyndelsen af filmen.

 

Hele setuppet synes at forme sig som en form for triumftog for Anwar, idet filmatiseringen af fortidens begivenheder skal tjene til at hylde ham og hans ligesindedes gerninger. Parallelt med dette ser vi imidlertid, at Anwar påvirkes i en anden retning, og at han med tiltagende kraft bliver påvirket af sine samvittighedskvaler. Man kan tale om, at Anwars indre konflikt gennem filmens forløb eksternaliseres, og at han ikke får fred for sine dæmoner, hvilket både drømmescenerne og reenactmentscenerne (begge på historiens B-niveau) skulle medvirke til. I stedet ender filmen med, at vi ser Anwar blive ligefrem fysisk påvirket på stedet, hvor mange af hans forbrydelser fandt sted – i så høj grad, at han kaster op af det. Han har derfor ikke fundet den fred, som han oprigtigt havde ønsket sig.

 

Hovedpersonens motiver og kamp gennem historien kan udtrykkes i en aktantmodel, hvor man opstiller konflikt og begær på forskellige akser. Aktantmodellen ser således ud:

• Subjektet er ”hovedpersonen” – subjektet, som stræber efter objektet.
• Objektet er det mål, som subjektet stræber efter. Objektet kan være prinsessen og det halve kongerige, det kan være retfærdighed, jordens overlevelse eller universets redning, penge, berømmelse, kærlighed eller accept.
• Modtageren er personen (helten selv, de unge elskende), eller en institution (Gud, konge, fædreland), som objektet skal gives til.
• Hjælpere er andre mennesker (eller dyr), eller ofte subjektets egne personlige egenskaber (mod, snarrådighed), som hjælper subjektet til at nå målet.
• Giver er et begreb, en egenskab eller redskab på højere abstraktionsniveau end hjælper, udgør en kraftressource, der medvirker til, at subjektet får givet objektet til modtageren (Gud/retfærdighed).
• Modstandere er personer/kræfter, der ønsker at give objektet til sig selv eller at forhindre subjektet i at nå sit objekt.

 

For hovedpersonen Anwar kunne aktantmodellen se ud som denne:

PRÆMIS

Filmens præmis kan derfor udtrykkes som følger: Kan Anwar med hjælp fra filmholdet og genspilningen af begivenhederne, på trods af modstand fra samfundet, magthaverne og militsen, finde fred med sig selv og opnå tilgivelse og give den til sig selv?

 

Opgave:

• Præmissen udtrykkes som et spørgsmål, som man enten kan svare ja eller nej til. Hvis svaret er ja, har filmen en ”happy ending”. Hvis svaret derimod er nej, er der tale om en tragedie. Kan du på baggrund af aktantmodellen sige, om historien har en ”happy ending” eller om den er en tragedie?
• Hvorfor kan det i forbindelse med denne film være svært at udtrykke en klar præmis og dermed vurdere, om afslutningen er lykkelig eller tragisk?
• Hvad tror du, at instruktøren vil fortælle med historien?
• Instruktøren er jo også på en eller anden måde medvirkende i historien. Kan du lave en aktantmodel, hvor du sætter ham ind? Hvilken præmis kommer du frem til?
• Prøv selv at lave flere aktantmodeller for andre af de medvirkende i historien.

 

PLOT

Plottet i historien er det forhindringsløb, som hovedpersonen gennemgår for at nå frem til sit endelige mål. I The Act of Killing skal man således definere, hvad det er, der besværliggør Anwars rejse mod sandhed og tilgivelse.

 

Opgave:

• Tag stilling til hvordan dette forhindringsløb iscenesættes i filmen, idet du både kigger på ydre og indre forhindringer.

 

 
TEMA

Temaet i historien er det overordnede moralske spørgsmål, som seeren (på historiens C-niveau) skal tage stilling til efter at have set filmen. Der skal således helst være en form for fælles fortolkning eller foretrukken læsning af, hvilket moralsk spørgsmål, der behandles i filmen. Det er i denne forbindelse ikke uvæsentligt, hvilken forforståelse den enkelte seer har. Temaet er også udtryk for den konflikt, som hovedpersonen skal tage med sig selv, og endelig er temaet målet for hovedpersonens udvikling eller mangel på samme.

 

Opgave:

• Diskutér filmens overordnede moralske spørgsmål og formulér dette i et tema for filmen.
• Bekræfter hovedpersonens udvikling historiens tema?
• Hvorfor forstår vi som publikum de medvirkende og deres handlinger anderledes, end det for eksempel er tilfældet for mange i Indonesien?

 

 

Af Morten Skourup, mediefagslærer på Ørestad Gymnasium