PRODUKTIONSNOTER: DEL 2

Af instruktør Joshua Oppenheimer

 

Da jeg for første gang mødte de medvirkende i The Act of Killing (i 2005), havde jeg filmet i Indonesien i tre år. Jeg talte næsten flydende indonesisk. Efter vi havde afsluttet The Globalization Tapes (2003), fortsatte min kollega Christine Cynn, min samarbejdspartner gennem mange år, Andrea Zimmerman, og jeg med at filme gerningsmændene og de overlevende i plantagerne omkring byen Medan. I 2003 og 2004 optog vi flere interviews og simple rekonstruktioner med Sharman Sinaga. Sinaga er leder af den dødspatrulje, vi havde fulgt i The Globalization Tapes. Vi filmede også, da han introducerede os til de andre drabsmænd i området. Og i hemmelighed interviewede vi de overlevende fra de massakrer, som de stod bag.

 

Vi bevægede os fra gerningsmand til gerningsmand og – uden at de vidste det – også fra én gruppe af overlevende til en anden. På denne måde kunne vi se, hvordan de forskellige dødspatruljer var forbundet og forstå, hvordan massakrerne var blevet ført ud i livet. I 2004 begyndte vi at filme dødspatruljelederen Amir Hasan, der havde beordret massakrerne på den plantage, hvor vi havde lavet The Globalization Tapes.

 

Sent i 2004 begyndte Amir Hassan at introducere mig for nogle af de drabsmænd, der sad højst i hierarkiet i Medan. Vi begyndte også selv at kontakte sammenslutninger af veteraner fra dødspatruljerne og anti-venstreorienterede aktivister i Medan. Disse to forskellige indgangsvinker gav os mulighed for at sammenstykke en kommandovej og lokalisere de overlevende chefer fra dødspatruljerne i Nordsumatra. I de første interviews med veteranerne fra drabene i 2004 fandt jeg ud af, at den mest berygtede dødspatrulje i Nordsumatra var Anwar Congos og Adi Zulkadrys Frog Squad (Pasukan Kodok).

 

Ved de første møder med drabsmændene fra Medan i 2004 og 2005 oplevede jeg den samme foruroligende og pralende arrogance, som vi havde dokumenteret på plantagerne. Forskellen var, at disse mænd blev hyldet og ikke bare var ledere af en landsby, men af den tredjestørste by i Indonesien – Medans befolkning tæller mere end 4 millioner mennesker.

 

Vores udgangspunkt for The Act of Killing var derfor spørgsmålet: Hvordan havde dette samfund udviklet sig til et punkt, hvor dets ledere pralende kunne fortælle om deres egne forbrydelser mod menneskeheden, mens de både blev hyldet og frygtet af folket?

 

 

Læs sidste del af Joshua Oppenheimers produktionsnoter her:

At lave film om iscenesættelsen af et folkedrab