Vi bruger sproget til at gøre noget, til at handle. John L. Austin, en engelsk sprogfilosof, var skaberen af teorien om sproghandlinger, og han slog dermed fast, at sprog er andet og mere end blotte beskrivelser – det er også handling. Sprog er med til at få noget til at ske, det forandrer verden. Man kan skelne mellem tre grundlæggende sproghandlinger: De selvfremstillende, de informerende og de regulerende.

 

De selvfremstillende sproghandlinger er dem der udtrykker noget om afsenderens holdninger, følelser, synspunkter og meninger. Det er altså sproghandlinger, hvor afsenderen fortæller noget om sig selv. For eksempel: ”Jeg elsker at gå i biografen!” eller ”Jeg hader bare, når der lugter af popcorn i biografen”.

 

De informerende sproghandlinger er oplysende. Som navnet indikerer, informerer de om noget. Det kan for eksempel være gennem meddelelser, konstateringer eller forklaringer. Det kunne for eksempel være: ”Filmen er startet” eller ”filmen er forbudt for børn under 12 år”.

 

De regulerende sproghandlinger relaterer sig til andre mennesker og interagerer med andre. Det er sproghandlinger, som typisk “vil have nogen til at gøre noget”. Det kan være ved at bede om, spørge om, beordre, men også ved selv at afgive løfter, foreslå noget eller anbefale noget til andre – altså gennem forskellige ønsker om at regulere. For eksempel: ”Ved du, hvornår filmen får premiere?”, ”Jeg vil gerne have, at du går med mig i biografen” eller ”Sluk mobiltelefonen, når filmen begynder”.

 
Opgave:
Undersøg hvilke sproghandlinger, der benyttes i scenen, hvor den lokale paramilitære leder Safit Paradede opsøger de kinesiske butiksejere på et marked for at afpresse dem for penge.

• Se scenen i klippet nedenfor.
• Hvilke sproghandlinger benytter de forskellige aktører i scenen?
• Diskutér hvordan magt kan komme til udtryk gennem sproget.

 

 
Opgave:
I en scene i filmen diskuterer filmens instruktør Joshua Oppenheimer og en af massemorderne, Ali Zulkadry, italesættelsen af, hvad der er sket i fortiden.

• Se scenen i klippet nedenfor.
• Hvad handler samtalen om?
• Brug faglige begreber fra det sproglige område, for eksempel fra argumentationsanalyse eller retorik, til at undersøge hvad Ali Zulkadry siger.
  Læs fx mere om argumentation og retorik i Argumentationsanalyse og Retoriske appelformer.
• Hvordan er Ali Zulkadrys og Joshua Oppenheimers facework?
  Læs fx om facework i Anwar Congo – frontstage og backstage.
• I scenen ser vi gentagne gange Ali Zulkadry i bilens spejl. Hvilken betydning og effekt har det – set i forhold til det emne, der diskuteres?

 

 

BEGREBET ‘GANGSTER’

Som det fremgår af ovenstående afsnit, kan sprog opfattes som handling. Men gennem vores brug af sprog, udtrykker vi også en holdning. Sprog er altså ikke bare neutralt – der er knyttet værdier og holdninger til de ord, vi bruger. Det er disse værdier og holdninger i sproget, som man forsøger at afdække gennem den såkaldte diskursanalyse. Et par eksempler til illustration: Hvis man bruger betegnelsen ’ældrebyrde’ om den udvikling i befolkningen, hvor der bliver flere og flere over 60 år som ikke er på arbejdsmarkedet, så får man gennem brugen af ’-byrde’ samtidig udtrykt en negativ holdning til ældre, fordi en byrde netop betyder noget, som nogle andre skal bære og som kan være belastende. Et udtryk som ’cafépenge’, som blev brugt om SU til hjemmeboende unge, fortæller samtidig, gennem brugen af ’café’, at de unge i virkeligheden bare hygger sig på café for SU’en og måske slet ikke har brug for den. De to eksempler viser, at ordene ’ældrebyrde’ og ’cafépenge’ ikke er neutrale – og en diskursanalyse kan afdække, hvilken vurdering og holdning der ligger bag brugen af ordene.
 
I The Act of Killing italesættes betydningen af ordet ’gangster’ flere gange, og ordet bruges på en bestemt måde af flere af filmens aktører.
 
Opgave:

• Slå ’gangster’ op i Den Danske Ordbog på www.ordnet.dk og find ordets oprindelige betydning og dets danske betydning i dag.
• Find eksempler i filmen på, hvordan ordet ’gangster’ defineres. Hvilken holdning udtrykker brugen af ‘gangsters’? Og hvilken betydning har de forskellige definitioner?
• Diskutér, hvad det betyder at have magt til at definere ord.

 

 
Af Mimi Olsen, dansklærer på Hvidovre Gymnasium